Det er bedre at forebygge end at helbrede...

Derfor har vi lavet en lang række ekstra sikkerhedsudstyr, der kan være med til at forhindre, at din hest kommer til skade under kørslen. Vort ekstraudstyr indbefatter blandt andet hovedskillerum /-gitter, følskillerum og udstyr, der skal forhindre hesten i at gå over bommen.

Derudover har vi selv transporteret heste i mange år, og deler gerne  vores erfaringer, vedrørende sikkerhed ved læsning og transport af heste, med vore kunder.  Vi synes, det er vigtigt, at en sælger af hestetrailere er i stand til at vejlede sine kunder på dette område.

Vi, der arbejder med heste holder af dem, og de er ret dyre. Imidlertid kan intet sikkerhedsudstyr garantere for hestens sikkerhed, med mindre brugeren er i stand til at anvende det forsvarligt. Hos Randers Trailer kan vi hjælpe dig med at finde det udstyr, som du og din hest har brug for, og vise dig hvordan man bruger det. Herunder kan du se eksempler på vores sikkerhedsudstyr.

 

Bommen foran hesten kan i alle vore egne modeller sættes i 2 højder. Imidlertid kommer vi jo nogle gange ud for at skulle transportere føl eller  ponyer, der ikke kan tøjres til bommen. Derfor har vi lavet et følskillerum, der kan monteres i alle vore trailere.
Det kan være en alvorlig sag, hvis en hest får ødelagt nakke, ryg, eller bliver utryg ved transport. Derfor har vi udover følskillerrummet (ovenfor) også udviklet afskærmninger, der skal forhindre heste i at bide hinanden (hovedgitter), og i at gå over bommen. Det sidste vil normalt ikke kunne ske, hvis hesten er bundet rigtigt, men Titanic kunne jo heller ikke synke... - I øvrigt danner afskærmningerne et udmærket seletøjsrum foran i traileren.  

Vi har gennem årene stiftet bekendtskab med  mange heste, og problemer, som kun lige netop den hest har haft. Hvis du har en hest, der skraber, sparker, bider, smider sig ned eller andet, så kontakt os - vi hjælper, hvis vi kan.